Arrangementer

Udover den daglige træning har vi i løbet af året en lang række arrangementer både i og udenfor klubben.

Klubben er medlem af DKU, Dansk Karate Union, som er en demokratisk organisation. Det er også i DKU’s regi, der bliver afholdt dangradueringer og gradueringer for høje bæltegrader. Dette gøres for at sikre et kontinuerligt højt niveau på landsplan.

I DKU har vi også et landshold indenfor kamp og kata, og her kan vi med stolthed sige, at klubben har medlemmer på landsholdet, og vi har i den forbindelse vundet Junior EM i kata samt deltaget i EM både i junior- og voksenkategorierne.